Haldum forsamlingshus er bygget i 1927 og er løbende renoveret af medlemmer og frivillige. Huset drives af frivillige medlems borger i landsbyen Haldum.
Huset er et samlingssted for landsbyen, hvor vi afholder forskellige arrangementer som alle har til formål at støtte det sociale sammenhold i byen.
Huset udlejes som en del af den årlige indtægt, som er nødvendig for at huset kan bestå og vedligeholdes. Medlemmer af forsamlingshuset betaler et årligt kontingent, hvilket huset foruden ikke ville kunne opretholdes. Medlemsbevis kan købes ved kasseren.
Stednavnet Haldum kan dateres til de første århundreder efter Kristi fødsel. Endelsen -um er i sin oprindelse ordet ”heim” (:hjem), ”Hall” betyder hældning. Navnet fortæller, at byen er en gammel landsby, som lå på en skråning. Længe før den tid, har der dog boet mennesker i området. På skråningerne omkring kirken er der registreret omkring 10 sløjfede gravhøje fra ældre bronzealder ca. 1400-1200 f.Kr.
foretog Moesgård Museum de første udgravninger ved kirken i år 2004 og et senere i år 2006, hvor der i alt blev der blotlagt 21 vikingegrave, hvoraf flere har ”et aristokratisk præg” – altså er det vikingegrave fra overklassen. Der blev gjort flere bemærkelsesværdige fund bl.a. beslag fra et fornemt skrin af samme konstruktion, som et skrin fundet i Bamberg i Tyskland, et bronzesmykke magen til smykker fundet i Irland, England, Sverige og på Island – Haldumvikningerne har altså haft stor samhandel med omverdenen.